​Anmeldelse fra Børnehaveklasseleder

Printland.dk er en hjemmeside der har specialiseret sig i at lave arbejdsopgaver for børn med læring som det centrale element.​

På Printland.dk finder du i øjeblikket 1400 forskellige opgaver målrettet børn og skoleelever i alderen 5-8 år. Siden opdateres jævnligt med mange spændende nye opgaver.​

Jeg har de sidste 6 måneder testet siden sammen med elever fra børnehaveklassen og 1. klassen og har opdaget at printland.dk kan bruges alsidigt i den daglige undervisning.​

Siden favner bredt fra den traditionelle undervisning med dansk og matematik til socialtræning, rollespil og årstidsopgaver.​

Børnehaveklassens forskellige trinmål kan nemt kompineres med undervisningsmaterialet fra siden. Printland.dk har lagt stor vægt på, at eleverne skal lære at udtrykke sig og samarbejde i flere af de spil og opgaver der kan printes ud på siden.​

Indelingen af de mange opgaver er nem og overskuelig, hvilket gør det tilgængeligt som lærer, at finde en opgavetype der passer bedst til de emner man arbejder med.​

Navnet Printland.dk ligger i høj grad op til at kopimaskinen på skolen eller i børnehaven kommer på arbejde. Jeg har dog igennem testen af printland.dk fundet ud af løsninger, hvor både smartboard, computer og laminering af de forskellige opgaver og spil, får papir forbruget sat ned og gjort siden spændende i forhold til de digitale muligheder på skolerne.​

Via pc og smartboard har eleverne lavet opgaverne direkte fra hjemmesiden og vi har nemt og hurtigt kunnet se resultatet og hjælpe hinanden.​

Mange af opgaverne, bl.a. lyderingsopgaverne og spillene er lavet til at kunne printes ud, lamineres og bruges i værkstedsundervisningen, hvor man kan bruge whiteboardtusser igen og igen.​

Eleverne har haft stor glæde af Printland.dk det sidste år. Det skal dog siges at det faglige niveau på Printland.dk skal sættes op med udgivelsen af kommende opgaver, hvis siden skal ramme undervisnings niveauet i de danske skoler i fremtiden.​

Når det er sagt kan jeg ikke lade være med at fremhæve mulighederne for brugen af Printland.dk i børnehavernes skolegrupper landet over.

Siden giver et rigtig godt billede af, hvordan der i dag arbejdes med elevernes forskellige forudsætning for læring på skolerne.​

I skolen gør Printland.dk sig rigtig godt i børnehaveklassens første halvår og som opsamlende materiale til elever der har brug for at træne forlyde, stavelser, genkendelse af mængder, antal og lignende.​

Investerer du som børnehaveklasseleder i et medlemskab på Printland.dk får du uden tvivl et værktøj der kan supplere din daglige undervisning med et hav af undervisningsrelaterede opgaver, spil og meget andet.​

Men tøm nu ikke din printer på skolen for blæk den første uge - Printland.dk er meget mere end blot opgaver printet ud på papir.​

Printland.dk gør undervisningen på papiret levende og vedkommende og kombinerer leg og læring på den helt rigtige måde.​

Se også elevernes anmeldelses video snart på Børnehaveklasseleder.dk.

Printland

E-mail: info@printland.dk

​Telefon tid: mandag til fredag kl. 10 til 12

71 70 10 12

Copydan Tekst og Node

Brug af papirkopier / prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og internt brug er tilladt efter aftale med Copydan tekst og node/Visda.

Brugen skal ske indenfor aftalens begrænsninger.

Printland kan ikke gøres ansvarlig for følgeskader, direkte eller indirekte, som følge af brug af websitet.